Hollandsk lastbil ramte jernbanebro fra 1932

En hollandsk lastbil med et lille parti sko væltede efter at have ramt jernbanebroen på Snoghøj Landevej nær den gamle Lillebæltsbro.

Uheldet skete ca 15.30-tiden. Der skete ingen personskade, men trafikken ? både på landevejen og togtrafikken var kortvarigt afbrudt.

Banedanmark, som har kontrolcenter i Fredericia var hurtigt på stedet og konstaterede, at der ikke var skader på broen. Togtrafikken blev derfor genoptaget.

Også landevejen blev hurtigt ryddet, så biltrafikken kunne komme forbi.

Uheldet skyldes måske, at chaufføren har været i tvivl om, om lastbilen var for høj til at køre gennem viadukten, som er lavere i begge sider end på midten.

Jernbanebroen er bygget i 1932. Den er altså tre år ældre end den gamle Lillebæltsbro, som næste år fylder 80 år. Jernbanen blev bl.a. brugt til brobyggeriet.