TV der bevæger dig

Hun fik nej i banken, men ja hos de alternative pengeudlånere

Sussi Borring-Olsen måtte låne penge hos alternative udlånere, da hun købte hus i Frifelt. Foto: John Melin

Antallet af alternative pengeudlånere vokser kraftigt. De siger ofte ja, hvor bankerne sige nej, men de tager sig godt betalt.

Boliglån er ikke kun noget, man får via sin bank. De alternative låneudbydere kan fortælle om meget store stigninger i udlån til boligkøb. Også her i Syd- og Sønderjylland.

I de fjorten kommuner i Syd- og Sønderjylland har otte alternative udbydere øget deres udlån fra 24 mio. kr. i 2014 til 136 mil. kr. sidste år. På landsplan har de femdoblet deres udlån i perioden til en mia. kr. Det fremgår af en opgørelse, som Boliga.dk har foretaget for TV SYD.

Læs også Lån til huskøb uden om bank og realkredit vokser kraftigt

En af lånerne er Sussi Borring-Olsen. Hun er efterlønner og fik afslag i sin bank, da hun flyttede fra Rødovre til Frifelt og forelskede sig i et hus til 450.000 kr.

Selv om hun havde 250.000 kr. i kontanter, fik hun afslag i Arbejdernes Landsbank til at låne resten. I stedet fik hun et lån i Udenombanken. Men prisen var dobbelt så dyre renter.

Hør Sussi Borring-Olsen fortælle i klippet her: 

01:07 Luk video

Her er uddrag af det svar, som Arbejdernes Landsbank har sendt til TV Syd:

- Vi vurderer alle henvendelser om fx boligkøb individuelt. Hvor stort et rådighedsbeløb man skal have for at kunne købe drømmehuset afhænger af den enkelte families økonomi, forbrugsmønstre, ønsker osv. Som tommelfingerregel anbefaler vi p.t., at en familie på to voksne har 11.000 kr. til rådighed, når de faste udgifter er betalt.

Så meget er otte alternative udlånere vokset i Syd- og Sønderjylland siden 2014. Kilde: Boliga.dk 

TVSyds dækningsområde
Lånesum 2014, 2015 og 2016
KommuneLånesum 16Lånesum 15Lånesum 14
Esbjerg kr. 7.566.000 kr. 4.241.000 kr. -
Fanø kr. 1.050.000 kr. - kr. -
Tønder kr. 7.407.500 kr. 6.109.000 kr. 415.000
Aabenraa kr. 14.996.714 kr. 7.770.000 kr. 3.402.000
Sønderborg kr. 7.744.000 kr. 10.465.208 kr. 929.000
Haderslev kr. 14.026.000 kr. 13.620.000 kr. 4.915.000
Varde kr. 5.168.000 kr. 7.326.000 kr. 905.000
Kolding kr. 4.891.000 kr. 3.570.000 kr. 1.610.000
Fredericia kr 10.867.000 kr 1.360.000 kr 2.320.000
Hedensted kr 11.753.000 kr 2.441.000 kr 180.000
Horsens kr 5.588.000 kr 3.600.000 kr 2.325.000
Vejle kr 26.319.000 kr 7.993.000 kr 4.170.000
Vejen kr. 15.470.000 kr. 5.466.000 kr. 2.377.500
Billund kr. 3.773.000 kr. 1.770.000 kr. 625.000
I alt kr. 136.619.214 kr. 75.731.208 kr. 24.173.500

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden