Esbjergenserne har fået en bazar. Det nye eksotiske supermarked, der ligger på Storegade 225 i Esbjerg Ø, har haft åbningsfest fredag.
Familien bag Esbjerg Bazar er oprindeligt fra Irak, men har boet i Danmark i de sidste 17 år. Det er faren Saleh Al-Salhi og sønnen Fahad Al-Salhi, der står i spidsen, og de er ikke helt uerfarne.
De har nemlig drevet dagligvarebutikker i Esbjerg siden 2013.
Esbjerg Bazars åbningsfest varer til den 2. juni.