Jelling Musikfestival binder regionen sammen

Jelling Musikfestival kan takke ikke mindst de 4.500 frivillige sin succes.

Festivalleder Lars Charlie Mortensen var med i 1988, da en flok fodboldvenner tog beslutningen om at afholde en festival sidste weekend i maj i Jelling.

Han var også med, da festivalen oplevede modgang i form af uvejr og underskud. Og i festivalens 25. leveår er han her endnu.

- Det første jeg tænker på, når snakken falder på Jelling Musikfestival, det er et stærkt fællesskab, der er med til at binde byen og hele regionen sammen, siger han.

- Da vi startede, var der jo ingen, der havde troet, at Jelling Musikfestival ville blive den store begivenhed, det er i dag. Hvis nogen nævnte tanker i den retning, svarede vi; ?du må være tosset?,? siger han.

Charlie tilskriver også æren for festivalens succes de cirka 4.500 frivillige.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30.