TV der bevæger dig

Kæmpe bigballebrand påsat

Politiet arbejder nu ud fra den teori, at nogen har antændt henholdsvis 1000 og 300 bigballer i Bredebro og Tønder.

Tønder Politi leder nu efter personer, der kan have antændt 1300 bigballer natten til torsdag.

Det sker efter politiet har kunnet konstatere, at bigballerne ikke kunne selvantænde:

- Som udgangspunkt kan de ikke brænde af sig selv. De 300 bigballer stod midt på en mark, og de 1000 i en lade, hvor der ikke var noget strøm, siger politikommissær hos Tønder politi Svend Erik Paulsen.

Også det faktum, at brandene opstod med kort tids mellemrum og så tæt på hinanden, har fået alarmklokkerne til at ringe.
Politiet står dog på bar bund i sagen:

- Vi har ganske lidt at gå efter. Så vi vil gerne høre fra eventuelle vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med sagen, siger Svend Erik Paulsen.

Tønder politi kan kontaktes på 1-1-4.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden