TV der bevæger dig

Kæmpemaster pilles ned ved Lillebælt

De 125 meter høje el-master på hver side af Lillebælt skal nu fjernes. Foto: Bjørn Olsen, TV SYD

Foto: Knud Erik Christensen/Colourbox Foto: KNUD ERIK CHRISTENSEN

1 af 2

Fire kæmpe højspændingsmaster i Lillebælt skal nu fjernes. Arbejdet skal efter planen begynde i denne uge

- Lige nu ser det ud til, at arbejdet begynder tirsdag, oplyser Energinet.dk på deres hjemmeside.

To af de 125 meter høje gittermaster står på Jyllandssiden, og de skal fjernes først.

Tidligere på sommeren blev elkablerne over Lillebælt klippet ned, og nu er det altså blevet tid til at fjerne de store master.

Stykke for stykke skal de fire store højspændingsmaster, der har båret luftledningerne over Lillebælt, pilles ned.

Arbejdet vil foregå på hverdage fra klokken 6.00 til 22.00. Hver dag tages cirka fem stykker af de store master ned.

Nedtagningen af masterne foregår med en kæmpe kran og er afhængig af vind, vejr og andre forhold. Derfor kan arbejdet blive sat i gang eller stoppet med kort varsel.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden