TV der bevæger dig

Kaj glemmer aldrig den dag i 92 – det gør danskerne heller ikke

09:46

Landsholdets mangeårige leder Kaj Johansen var helt tæt på triumfen i 92. Se hans minder fra dagen.

For 25 år siden vandt det danske fodboldlandshold Europamesterskabet i fodbold. Mange husker stadig, hvordan de fejrede sejren.

I dag er det præcis 25 år siden, at det danske fodboldlandshold sensationelt vandt Europamesterskabet i fodbold. Det er en dag, landsholdets mangeårige holdleder Kaj Johansen aldrig glemmer. Du kan se hans minder fra dagen og sin karriere i videoen øverst i artiklen.

Han er ikke den eneste, der ikke glemmer dagen for 25 år siden. På TV SYDs facebookside deler flere deres minder fra dagen.

Søren Knudsen skriver:

- Sad på en bar i Avia Napa, Cypern. Batterierne var sat til opladning til morgendagens store kamp. Barejeren spillede £10.000 på dansk sejr efter min opfordring. Hele fredagen gemte jeg mig langt væk fra baren, indtil sejren var i hus. Resten af ferien var ganske gratis, da han fik pengene retur x 18.

Georg Røn deler også sit minde:

- Efter at have set kampen i TV gik jeg ud i Blåvand By. Tæt af glade mennesker. Nogen trak et kæmpedannebrog over en tysk bil. Andre skrev D 0 - DK 2 med speedmarker på flere D-biler. En tilfældig dansker stak mig en stor fadøl – kendte ham ikke. På den anden side: Alle kendte vist alle den aften. Tyske turister var dog lidt duknakkede, men enkelte af dem skålede med vi andre! En helt igennem herlig aften. Uforglemmelig.

Dagen står også klart i minderne for én af dem, der ikke kunne se med, da Danmark sikrede sig sejren.

Vivian Hesselberg Ludfold skriver:

- Jeg så IKKE kampen, for jeg sad i et fly på vej til Kreta. Vi fik resultaterne undervejs fra kaptajnen, og da Danmark havde vundet, var der gratis drinks til alle fra kaptajnen. Da vi ankom til vores hotel, var der vild fest i gang til den lyse morgen. Hele ugen på Kreta blev vi mødt af lokale, der var så glade på Danmarks vegne, og vi blev tilbudt gratis drikkevarer på diverse cafeer. Det var en sjov uge.

Læs flere minder fra dagen her.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu