TV der bevæger dig

Kamillas sandsynlige rute hjem offentliggjort

En af disse to ruter i Padborg gik den forsvundne Kamilla Hantusch sandsynligvis lørdag aften, da hun forsvandt.

Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør Kamilla Hantuschs mest sandsynlige ruter på vej hjem i håb om, at de kan give nye henvendelser.

Der er stadig ikke noget nyt i sagen om den forsvundne Kamilla Hantusch. Politiet forsøger nu med endnu et redskab til at få borgere til at henvende sig, hvis de har været i nærheden af det område, hvor Kamilla forsvandt.

- Syd- og Sønderjyllands Politi har og har haft mandskabsmæssigt mange ressourcer i gang. Det gælder både hundeførere og efterforskere, men desværre har det ikke givet nogen konkrete spor af den unge kvinde, siger kommunikationsrådgiver i Syd- og Sønderjyllands Politi, Helle Lundberg i en pressemeddelelse.

- Jo længere tid, der går, jo klart mere bekymrende er den unge kvindes forsvinden selvsagt. Men politiet kan fortsat ikke sige noget om hvor vidt Kamilla er forsvundet af egen vilje, om hun har været udsat for en ulykke, eller om nogen har gjort hende noget, siger Helle Lundberg.

Borgere i Padborg har spurgt politiet, om det vil være en god idé at starte private eftersøgninger i byen eller på nærliggende grønne områder, i skove osv. Ifølge politiet er det altid en god ide at kigge efter i garager, udhuse, skure og kældre.

Hvis der bliver gået på større områder, hvor politiets hunde efterfølgende skal søge, kan det dog gøre hundenes eftersøgning vanskeligere.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden