TV der bevæger dig

Kay Bojesen-aben er tilbage på Trapholt

00:16

Video: Christian Kallenbach, TV SYD

Her sættes onsdag morgen den værdifulde Kay Bojesen-abe på plads i udstillingen på Trapholt, hvor den har været savnet siden et indbrud natten til den 10. december sidste år. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

1 af 2

En stor og værdifuld Kay Bojesen-abe, der blev stjålet fra Kunstmuseet Trapholt, er tilbage på sin vante plads.

Tirsdag overbragte Sydøstjyllands Politi den gode nyhed til Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, at Kay Bojesen-aben, som blev stjålet i vinter, er blevet fundet. 

Læs også Museumsdirektør om tyveri: - Det er det værste der kunne ske

I midten af januar blev en ung lokal mand anholdt og fængslet for tyveriet, og nu er aben fundet. 

Det er sket efter ihærdig efterforskning i det kriminelle miljø.

Frede Nissen, vicepolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi

- Det er sket efter ihærdig efterforskning i det kriminelle miljø - og mere kan jeg ikke oplyse, siger vicepolitiinspektør Frede Nissen, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Natten til 10. december brød flere gerningsmænd ind på Trapholt og stjal blandt andet den 30 kilo tunge Kay Bojesen-abe.

- Det er en utrolig lettelse at aben er skaffet tilbage. Den stammer fra Kay Bojesens eget værksted og er derfor helt unik og uerstattelig. Sagen viser, at det er vanskeligt at gemme og afhænde stjålne genstande fra et kunstmuseum. Vi har stor ros til politiet, som vi har samarbejdet tæt med under hele forløbet, siger museumsdirektør Karen Grøn i en pressemeddelelse.

- Det er en utrolig lettelse at aben er skaffet tilbage, siger en glad museumsdirektør Karen Grøn. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Den er en del af den store Kay Bojesen udstilling "Humøret i dansk design", som kan ses frem til den 10. juni. Den 30 kilo tunge abe vil komme tilbage i udstillingen igen i dag.

To indbrud på museet

I slutningen af 2018 har der med kort mellemrum været to indbrud på Trapholt Museum i Kolding. 

Natten til den 10. december 2018 begik flere gerningsmænd indbrud og fik bl.a. Kay Bojesen-aben med sig.

Kun tre minutter inde i 2019, nemlig den 1. januar klokken 00.03, blev der atter begået indbrud på Trapholt, hvor værket ”Rolexgate” af kunstneren Marco Evaristti blev stjålet.

Værket Rolexgate forestiller indgangen til koncentrationslejren Auschwitz. Det er blandt andet lavet i guld og diamanter. Og i toppen af indgangspartiet har kunstneren indstøbt et Rolex-ur.

Efter fire måneders efterforskning uden afgørende spor har politiet nu opgivet jagten på det meget værdifulde stjålne kunstværk.

Læs også Politiet opgiver jagten på værdifuldt Evaristti-værk

 

 

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App