Kirkeklokkerne ringede for freden kl. otte

Onsdag middag hyler sirenerne ? og i dag tirsdag bimlede kirkeklokkerne i et kvarter fra kl. otte. Ikke for at varsle krig som i gamle dage, men som markering af 70-åriget for befrielsen.

I Haderslev vil domkirken, Hertug Hans Kirke og Gl. Haderslev Kirke følge opfordringen fra biskop Marianne Christiansen om at lade klokkerne kime i et kvarter.

5. maj 1945 kimede alle kirkeklokker over hele landet, da kapitulationen trådte i kraft kl. otte. Kirke- og kulturminister Marianne Jelved har opfordret biskopperne til at overveje en national markering af 70-året for befrielsesdagen i form af en udvidet morgenringning.

- Fred er jo ikke en givet ting i en verden fuld af konflikter, siger domprovst Kim Eriksen til TV SYD

Biskoppen i Haderslev Stift har sendt opfordringen videre til præster og menighedsråd i hele stiftet. Så det er vigtigt, at vi besinder os på, hvad fred og frihed er.Også for at vi kan tænke ekstra meget på dem, som lever i krig og konflikter verden over.

- En del kirker vil have lokale traditioner for befrielsesdagen. Hvor det er tilfældet, opfordrer biskoppen alligevel kirkerne til at indgå i den fælles markering. Men i de tre bykirker følger man resten af landet. Så blive ikke forskrækket kl. 8, men brug det til eftertænksomhed over friheden, hedder det i en pressemeddelelse fra stiftet.

Hør domprovst Kim Eriksen om dagens ekstra ringning (Var. 1:21)