TV der bevæger dig

Klippekort til at komme af med julefedt

Flere og flere dyrker motion i kondicentre. Alligevel har idrætsforeningerne fastholdt medlemstallet. Her et billede fra nytårsspinning i DGI-Huset i Vejle.

I Skibet IF ved Vejle har de succes med klippekort til motion. Bl.a. når julefedtet skal væk. Flere og flere idrætsforeninger indfører fleksible medlemsordninger, oplyser DGI.

Dorte With, der er formand for Gymnastik og Fitness i DGI, ser en klar tendens til, at flere og flere af DGI?s 6300 idrætsforeninger har fleksible motionstilbud i form af klippekort og foreningsfitness.

- De fleste foreninger har gjort op med den gamle sæsontræning og tilbyder nu træningsstart hele året rundt. Ligesom fleksibiliteten i medlemsskabet gennem f.eks. klippekort vinder frem, siger hun i en pressemeddelelse ved nytår.

Nye ansigter

Det kan de bekræfte i den lille idrætsforening i Skibet vest for Vejle. Her kan motionisterne bl.a. vælge mellem step, gammeldags aerobic og ?juletons?.

- Klippekortet blev indført, fordi det blev sværere at få folk til at tilmelde sig for en hel sæson. Det giver en større fleksibilitet, og vi oplever, at der kommer nye ansigter i foreningen, siger Charlotte Dupont Kristensen, der er instruktør i Skibet IF.

Forskere fra Idrættens Analyseinstitut, IDAN, har tidligere opgjort, at flere bliver ved med at træne, hvis kommer i et en forening end i et fitness-center. Det skyldes bl.a., at der i de foreningsbaserede træningscentre er et mere forpligtende socialt samvær blandt medlemmerne.

Online-booking i Billund

I DGI peger Dorte With på, at træning sammen med andre er mere motiverende. Når der er nogle, der venter på dig, så skal der mere til at springe træningen over. Samtidig bliver træningen mere varieret og effektiv, fordi der er instruktør på.

Men det kræver også, at foreningerne gør sig attraktive og lytter til folks ønsker. Flere og flere motionerer. Både alene og i centrene. Men samtidig har idrætsforeningerne fastholdt deres medlemstal.

Og f.eks. Billund If har helt moderne med online booking, hvor medlemmerne kan vælge mellem badminton, vandgymnastik og bodybike, noterer DGI.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden