TV der bevæger dig

Knivstikker på flugt anholdt i Kolding

00:31

En 42-årig mand eftersøgt for et knivstikkeri er blevet anholdt på Kolding Sygehus.

1 af 2

42-årig eftersøgt mand fra Herning har selv kontaktet politiet efter julefrokost-drama torsdag aften.

Eftersøgningen af en mand, der mistænkes for at stå bag et knivstikkeri torsdag aften i Brande, er slut. Manden har selv meldt sig til politiet.

- Han ringer til os lige efter midnat, og fortæller, at han er indlagt på sygehuset i Kolding med hjernerystelse. Vores kolleger dernede er nu på afdelingen, og han vil blive overført til Herning i løbet af natten, fortæller vagtchef Jeppe James Olsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Han har været yderst samarbejdsvillig, og som vi også vurderede i forbindelse med efterlysningen, så anser vi ham ikke for at være farlig, siger vagtchefen.

Den 42-årige mand, der kommer fra Herning, er sigtet for forsøg på manddrab. Han vil blive fremstillet for en dommer søndag, og begæret varetægtsfængslet.

Den sigtede dukkede sent torsdag aften op i et hjem i Brande og stak en 44-årig mand adskillige gange med kniv.

Offeret var sammen med sin kæreste ved at rydde op efter en privat julefrokost på Ørbækvej i Brande, da gerningsmanden indfandt sig på adressen klokken 22.20 med en kniv.

Han henvendte sig omgående til den 44-årige mand, der bor i boligen, og efter noget mundhuggeri mellem de to udviklede tingene sig.

Offerets kæreste flygtede fra stedet, men kunne gennem terrassedøren se, hvad der foregik.

Hun så, at gerningsmanden stak forurettede flere gange med kniven. Kærestens to døtre, begge i midten af 20'erne, fik skilt de to mænd, hvorefter gerningsmanden forsvandt fra stedet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden