TV der bevæger dig

Kobbertyve stoppet af tysk politi

00:28

De to mænd er igen på fri fod. Men lasten er beslaglagt af tysk politi.

1 af 2

To mænd blev i morges stoppet af tysk politi, da de var på vej over den dansk-tyske grænse med et ton metal bag i varevognen.

De to mænd på henholdsvis 31 og 34 år blev stoppet i Harreslev lige på den anden side af grænsen.

Danskerne forklarede, at de havde købt de 600 kilo kobber og de øvrige 400 kilo metal hos en forhandler i Aabenraa-området.

Men da de tyske betjente fra Bundespolizei ringede til den pågældende forhandler viste det sig, at denne slet ikke sælger til private.

Kendte ansigter

Tysk politi bad derpå de to danske mænd om på anden måde at bevise, at de var kommet lovligt til lasten, men det var de ikke i stand til.

Kobberet og detøvrige metal blev derfor beslaglagt.

Tysk politi undersøger nu i samarbejde med dansk politi, hvorvidt de to mænd er involveret i den senere tids omfattende kobbertyverier og hvor det evt. kunne være stjålet.

De to mænd, der er danske statsborgere, betegnes af tysk politi "som kendte ansigter".
 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu