Tæt tåge: Kør forsigtigt, siger politi og DMI

Igen fredag morgen er landsdelen indhyllet i tæt tåge - så kør forsigtigt, lyder opfordringen fra politiet.

Tæt tåge med sigtbarhed ned til 100 meter - sådan er udsigten for morgentrafikanterne tidligt fredag. DMI varsler igen tåge i morgentimerne, og selvom der ikke er meldt om uheld i løbet af natten, så opfordrer politiet alligevel bilisterne til at være meget opmærksomme i morgentrafikken - kør eventuelt hjemmefra i god tid, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.