Kokke støtter Søbad

Ni kokke, som alle er stammer fra Jels, står i aften for en syv-retters støttemiddag for gavn for renoveringen af Jels Søbad.

De 140 billetter kostede 1.000 kroner stykket og blev udsolgt på et kvarter. Maden består af lokale råvarer eller i hvert fald råvarer, som findes i lokalområdet.

- Jeg ved, der var nogle som var skuffede over, at der ikke var flere billetter. Det er selvfølgelig synd. Men det er samtidig meget positivt, at så mange støtter op, og fantastisk at vi kokke kan bidrage, siger initiativtager Henrik Dinesen.

Frivllige i Jels har siden 2009 arbejdet med planerne om en renovering og udbygning af badebroen i Jels ? projekt Jels Søbad, et aktivitets univers med rum til at udfolde sig for både børn og voksne, med naturen som motionsrum.

Hvis alt går som ventet, kan byggeriet gå i gang til foråret og hele det nye søbad vil dermed stå klar i sommeren 2013. Men der mangler stadig penge.

Lokale kræfter er i gang med dør-til-dør-indsamling, sponsorater fra lokale foreninger, virksomheder og butikker, lokales aktiviteter med bilvask og meget andet.

Genfødslen af Jels Søbad bliver med helt nye og flere faciliteter ? et aktivitetsunivers med rum til at udfolde sig for både børn og voksne, med naturen som motionsrum. Jels Søbad kommer blandt andet til at indbefatte en stor cirkelformet badebro med vipper, nye foreningslokaler, hvor der også vil være sauna, baderum, et bådhal, fiskerifaciliteter og meget mere.