Kolde fødder på campingpladsen

Foråret lader vente på sig og det kan mærkes på campingpladserne. Mens Kong vinter nægter at slippe sit greb i det danske påskevejr vælger mange af de ellers trofaste campister at blive hjemme.

Blandt andet på My Camp i Trelde Næs ved Fredericia, hvor antallet af campister, der har valgt at holde påskeferie på campingpladsen,

er mere end halveret i forhold til de seneste år.

De få som har trodset sneen og kulden må også gå ekstra langt for at hente vand, for alle vandhanerne er frosset til.

Det kolde påskevejr er kommet noget bag på ejerne af campingpladsen, der ikke tidligere har oplevet noget lignende.