TV der bevæger dig

Kolding inspirerer statsministeren til sundhedsreform

00:37

Mandag fik Sundhedscenter Kolding fint besøg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var forbi for at finde inspiration til en kommende sundhedsreform. Video: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var mandag på besøg på Sundhedscenter Kolding for at hente inspiration til en kommende sundhedsreform.

Mandag lagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sammen med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vejen forbi Sundhedscenter Kolding, der er kommunens sundhedscenter.

Et besøg statsminister Lars Løkke Rasmussen havde set frem til, da sundhedscenteret er et eksempel på, hvordan et kommuner og hospitaler skal arbejde sammen.

Hvis man er kroniker, der skal gå til kontrol, eller man er ældre medicinsk patient, så ved man, at der er et tilbud i lokalområdet, og dermed kan mange undgå unødige indlæggelser.

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

Regeringen er nemlig på vej med en sundhedsreform, som skal skabe mere nærhed og sammenhæng for patienter over hele landet. 

- Når en ældre medicinsk patient udskrives, så er der tryghed for, at kommunen kan samle op, så vi undgår genindlæggelser, og så folk med kroniske sygdomme ikke skal køre det halve Jylland igennem for at gå til kontrol, men det kan ske tæt på dem. Og da er Sundhedscenter Kolding et eksempel på en institution, der er nået rigtig langt ad den vej, og det skal vi inspirere til, at flere kommuner skal gøre, mener statsministeren.

Lars Løkke Rasmussen på besøg på Sundhedscenter Kolding for at hente inspiration til en kommende sundhedsreform. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Det specielle ved Sundhedscenter Kolding er, at mange fagpersoner arbejder under samme tag, og de har et tæt samarbejde med sygehuset, der ligger lige ved siden af, og som øger patientsikkerheden, mener statsministeren:

- Vi har investeret rigtig meget i nye sygehuse, og vi giver en langt bedre behandling, end vi gjorde for år tilbage. Nu har vi brug for, at der bliver bygget bro til det helt nære, så hvis man er kroniker, der skal gå til kontrol, eller man er ældre medicinsk patient, så ved man, at der er et tilbud i lokalområdet, og dermed kan mange undgå unødige indlæggelser.

Udspil til sundhedsreform

  • Behovet for sammenhæng mellem kommuner, almene lægepraksisser og sygehuse.
  • Færre behandlinger på sygehusene til ældre og patienter med kronisk sygdomme.
  • Udviklingen af det nære sundhedsvæsen med moderne lægehuse, hvor kommuner og sygehuse arbejder tættere sammen.
  • En mere ensartet kvalitet og service på tværs af landet.

Kilde: Sundhedsministeriet

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu