TV der bevæger dig

Kronprinsesse Mary indvier det ombyggede Skærbækværk

Knap en måned efter at hun indviede Lego House i Billund den 28. september, skal kronprinsesse Mary næste onsdag kaste royal glans over indvielsen af det ombyggede Skærbækværk ved Fredericia.

Det ombyggede Skærbækværk ved Fredericia bliver indviet onsdag i næste uge, hvor Kronprinsesse Mary deltager.

Indvielsen sker efter tre års omfattende ombygning af Skærbækværket, der nu kan levere el og varme uden at fyre med gas.

- Med deltagelse af kronprinsessen kan vi nu markere afslutningen på en omfattende ombygning. Skærbækværket har fået et nyt og grønnere liv, som kommer borgerne i Trekantområdet til gode og bidrager til Danmarks grønne omstilling, siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i DONG Energy, som ejer og driver Skærbækværket, i en pressemeddelelse om indvielsen.

Skærbækværket har været igennem en omstilling fra sort til grøn energi. Kraftvarmeværket blev i 1951 bygget til at fyre med kul. I 1997 blev det bygget om til at fyre med gas, og nu er det bygget om til at fyre med resttræ fra bæredygtigt skovbrug.

Ved at skifte til bæredygtig træflis formindskes Skærbækværkets årlige CO2-udledning med omkring 250.000 tons CO2. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra mere end 125.000 biler.

Indvielsen sker efter tre års omfattende ombygning af Skærbækværket, der nu kan levere el og varme uden at fyre med kul.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden