Lærlings tilstand stadig kritisk

Den 17-årige mand, som i går faldt syv meter ned på sit arbejde, er alvorligt kvæstet. Hans tilstand er stadig kritisk, men stabil.

Omkring klokken halv to i går eftermiddags kom en 17-årige lærling i Vejen alvorligt til skade. Han faldt syv meter ned og ramte et betongulv.

Hans tilstand er lige nu kritisk, men stabil oplyser vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands Politi.