TV der bevæger dig

Laila kæmpede sig tilbage på arbejdsmarkedet trods høj ledighed

00:44

Laila Godtfeldt er netop blevet fastansat som bilklargører efter lang tids arbejdsløshed. Hun trodser Haderslevs dystre statistikker, hvor hver femte borger mellem 17 og 64 år er på overførselsindkomst.

Laila Godtfeldt er netop blevet fastansat som bilklargører efter lang tids arbejdsløshed. Foto: Thomas Larsen-Bjerre, TV SYD

Laila Godtfeldt er netop blevet fastansat som bilklargører efter lang tids arbejdsløshed. Foto: Thomas Larsen-Bjerre, TV SYD

1 af 3

Laila Godtfeldt er kommet i arbejde efter flere år uden job. Hun bor i Haderslev Kommune, hvor hver femte borger mellem 17 og 64 år er på offentlig forsørgelse, men Laila Godtfeldt trodser statistikken.

Laila Godtfeldt er kommet tilbage oven på en hård periode i sit liv. Efter et praktikforløb er hun netop blevet fastansat som bilklargører hos Nottelmann Autohandel i Haderslev.

Jeg var først sygemeldt med mit knæ. Det gik så over i depression, hvor jeg stod stille og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle.

Laila Godtfeldt, bilklargører, Nottelmann Autohandel, Haderslev

- Jeg var først sygemeldt med mit knæ. Det gik så over i depression, hvor jeg stod stille og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle, fortæller hun.

Det hjalp, da hun fik en god mentor, og da jobcentret åbnede en filial inde hos Nottelmann Autohandel.

- Nede på jobcentret skete der ikke noget som helst andet, end at man fik en ny rådgiver hver gang, siger Laila Godtfeldt.

Jobcentret passer godt ind hos autohandleren, mener projektleder i Jobcentret Dorte Rosenlund. Hun er slet ikke i tvivl om, det gør en forskel at have en afdeling der:

- Der er noget dynamik i at være herude. Man oplever, når man kommer herud som borger, at der foregår rigtigt mange ting. Man bliver ikke taget ind bag en myndighedsdør som sådan, det her er et åbent hus, fortæller Dorte Rosenlund.

Haderslev Kommune har flest ledige

Forholdsvis mange borgere i Syd- og Sønderjylland er på offentlig forsørgelse. Det vil sige, at de er ledige eller på sygedagpenge, i flexjob eller på førtidspension. 

Værst ser det ud i Haderslev Kommune. Her er over hver femte borger mellem 17 og 64 år på offentlig forsørgelse. Ledigheden skyldes blandt andet de senere års lukning af store arbejdspladser som Haderslev Sygehus, LM Glasfiber, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen og flytningen af politi- og retsvæsen. 

- Da sygehuset lukkede, da er det klart, at vi både på sosu- og rengøringsområdet bliver ramt hårdt af det, siger formand for beskæftigelsesudvalget i Haderslev, Karl Erik Olesen. 

Trods udfordringerne lykkedes det Laila Godtfeldt at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkeder, og jobbet i Haderslev gør en kæmpe forskel for hende. 

- Jeg er sindssygt glad for det. Især med kolleger, der er et skidegodt sammenhold. Jeg er rigtigt glad for at være her, fortæller hun.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden