TV der bevæger dig

Landsby i oprør over usædvanligt mange indbrud

Jørgen og Grethe Bjerregaard havde besøg af ubudne gæster natten til tirsdag. Det er de langt fra de eneste i Klattrup, der har haft. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

03:07

Selvom den lille landsby Klattrup ved Vejle kun består af 40 hustande, har der været otte indbrud siden august sidste år.

1 af 2

Otte af de 40 husstande i den lille landsby Klattrup har haft indbrud siden august sidste år. Det har gjort borgerne mere mistroiske.

Natten til tirsdag havde Jørgen og Grethe Bjerregaard indbrud. De er langt fra de eneste, der har haft ubudne gæster i Klattrup. Alene inden for den sidste halvanden måned har der været fire indbrud i den lille landsby. Tyvene brød ind hos Jørgen og Grethe, mens de var hjemme.

- Det virker surrealistisk, at der kan komme nogen ind, rode i ens skuffer og personlige papirer og tage så mange ting på så kort tid, siger Grethe Bjerregaard til TV SYD.

Klattrup ligger mellem Vejle og Fredericia kun få hundrede meter fra motorvejsrastepladsen Skærup. Borgerne tror, at tyvene parkerer på rastepladsen, og begår indbrud i landsbyen.

- Nogle af indbruddene er relateret til rastepladsen. Det er let at holde ind med en bil, så man ikke lige bliver set. De kan skjule sig bag en hæk, og det er let at komme derfra. Det er nok tiltalende for dem, der vil det, siger Jørgen Bjerregaard til TV SYD.  

Man bliver hurtigt lidt modstander mod alle andre end os, der bor her i byen. Vi vil jo gerne være åbne og venlige, men når vi bliver trådt på, så er det ikke rart længere.

Grethe Bjerregaard, sygeplejerske, Klattrup. 

De mange indbrud har fået snakken til at gå i den lille landsby. Borgerne er blevet mere mistroiske, når de ser nogen, der ikke plejer at færdes i byen.  

- Man bliver hurtigt lidt modstander af alle andre end os, der bor her i byen. Vi vil jo gerne være åbne og venlige, men når vi bliver trådt på, så er det ikke rart længere, siger Grethe Bjerregaard til TV SYD.

Sydøstjyllands Politi vil ikke fortælle, om de patruljerer ekstra i området. 

- Jeg kan af gode grunde ikke sige noget om konkrete indsatser, men vi har altid fokus på rastepladserne, da det er nemt at komme hurtigt til og fra igen, oplyser Frede Nissen, vicepolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu