TV der bevæger dig

DGIs Landsstævne 2017 trækker over 23.000 deltagere

23.280 deltog i DGIs landsstævne i Esbjerg i 2013.

23.500 danskere går allerede og glæder sig til masser af idræt og god stemning den 29. juni - 2. juli ved DGIs landsstævne i Aalborg, som dermed bliver større end de tidligere landsstævner i Haderslev og Esbjerg.

23.500 har allerede købt deres deltagerbillet til DGIs  landsstævne og er dermed sikre på at kunne deltage i Danmarks største bredde-idrætsevent, der byder på over 25 idrætter og 400 aktiviteter.

For at give deltagerne den bedste landsstævne-oplevelse  har DGI og Aalborg Kommune valgt at sætte et loft på 28.500 deltagere. Det oplyser arrangøren DGI, der har hjemsted i Vingsted. 

Læs også Ingen DGI Landsstævne 2021 i Horsens - men i Svendborg

Forklaringen på den store interesse er bl.a. en stor deltagelse fra landets efterskoler. 
61 efterskoler med 6.700 elever har nu tilmeldt sig efterskoleholdet ved Landsstævnet i Aalborg 2017 -  og det er ny rekord. Landsstævnedeltagerne kan vælge at overnatte på skoler eller campere i telt eller campingvogn. Der er plads til alle deltagere, men der er rift om overnatningspladserne på skolerne. 

Så mange deltog i de tre seneste DGI landsstævner

  • 23.280 Esbjerg (2013)
  • 20.278 Holbæk (2009)
  • 22.989 Haderslev (2006)

Stort set alle aktiviteter og overnatningssteder er placeret højst fem kilometer fra Aalborg midtby. Det gælder dog ikke aktiviteter som skydning og golf, der af gode grunde ikke kan finde sted i midt i byen. 

Alle landsstævne-aktiviteter vil foregå i Aalborg midtby med Honnørkajen og havnefronten som stævnecentrum.

Deltagerbilletter til landsstævnet kan købes frem til den 7. april. Men hvis tilmeldingsloftet nås inden da,  vil  billetsalget lukke.

Læs også Landsstævnet var godt for Esbjerg

 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu