TV der bevæger dig

Lapperier på to-hjulede trafikanter

02:02

Afsted til skole med stor oppakning. Husk hjelmen og pas på bilerne.

1 af 2

Man lapper cykler, men Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg lapper cyklisterne, og lige nu er især de yngste meget udsat.

Vi hører det hver sommer, når det nye skoleår begynder. Pas på de små. Det kan være farligt at lade sit barn cykle i skole efter ferien. Sydvestjysk sygehus lapper nemlig flere 6-12 årige cyklister sammen i august, end resten af året.

August er farlig

August er en risiko-fyldt måned for 6-12 årige skolebørn. Sydvestjysk Sygehus kan se på statistikken, at i den første måned af skoleåret er der 25 procent flere cykel-uheld end resten af året. Efter en lang ferie har cyklister på vej i skole glemt alt om lektier, bøger og sikkerhed i trafikken.

De 6-12 årige cyklister risikerer alt fra en hudafskrabning til en indlæggelse. Det er typiske skader ved et fald, og nogle kommer rigtig slemt til skade med benbrud eller håndledsbrud.

Kør en træningstur

Oversygeplejerske Christian Jørgensen opfordrer de syd- og sønderjyske bilister til at have foden på bremsen i nærheden af de små trafikanter. Han råder også forældre til at lade deres børn øve sig på at cykle i skole.

- Man kan allerede i løbet af ferien tage nogle gode ture sammen ved at cykle turen til og fra skole med ens barn, så man på den måde får indøvet adfærden i trafikken, siger Christian Jørgensen.

I håbet om at august fremover bliver knap så farlig, giver Sydvestjysk Sygehus en gratis cykelhjem til alle børn, der falder og slår hovedet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden