TV der bevæger dig

Lidenlund ligger henne om hjørnet

04:22

Hyggelig stemning i en mindre dansk provinsby - nemlig Ribe. Men det er et museumsstykke, for storken er flyttet.

1 af 2

De mindre provinsbyer skal kigge i krystalkuglen efter en fremtid. Engang havde de et rådhus, og nu har de det værre end i landsbyerne.

Region Syddanmark har gennemført en analyse af helbredstilstanden for de mindre byer. Det ser ikke godt ud. Efter en kommunal-reform, der førte til en masse kommune-sammenlægninger, sygner center-byerne hen i stedet for at skabe grundlag for en ny fremtid. Det kræver omstilling og forandring og en strategi for, hvad der skal ske.

Bryd spiralen

Det er derfor, analysen er foretaget. Region Syddanmark vil skabe et grundlag for at planlægge og bryde den negative spiral, der er fulgt med lukningen af byens rådhus. Nu bliver beslutningerne taget et andet sted, og indbyggerne flytter sig med udviklingen hen til de byer, hvor der sker noget.

Region Syddanmark sendte en livsstilanalytiker ud for at se på 35 mindre byer. Han hedder Jørgen Duus, og han konstaterer, at de mindre - eller mellemstore - byer ender med at se nogenlunde ens ud. De får et par benzin-tanke, et pizzeria, en døgner, en mekaniker, et sol-center og en eller flere discount-butikker.

Her går det godt - og skidt

Nogle af byerne har det svært. Det gælder Gram, Toftlund, Ølgod, Tinglev, Augustenborg, Padborg, Skærbæk ved Tønder, Løgumkloster og Brørup.
 
Derimod går det rigtig godt andre steder - i Lunderskov, Vejen, Sdr. Bjert, Tjæreborg, Vamdrup Løjt Kirkeby, Høruphav, Broager, Rødding og Holsted. Men det hænger bl.a. sammen med, at det er byer i nærheden af de store erhvervsområder og de store købstæder.
 
Det er steder, folk kan "holde ud at bo", fordi der ikke er et langt til arbejde eller til de kulturelle begivenheder, som mange gerne vil opleve.

De gode sider

Livstilsanalytiker Jørgen Duus siger i dag til JyskeVestkysten, at der er mange gode byer, også blandt dem, der er præget af tilbagegang.

De har noget at byde på, Der er natur, højt til himmelen og gode sportsfaciliteter. Det er lettere at finde gode bekendte, og det er et godt sted at være barn.

Det er også et godt sted at slappe af efter en lang og træls arbejdsdag, og det er overskueligt og menneskeligt. Endelig er det ofte langt billigere at bo i det lille samfund i stedet for den større by.
   
Link til rapporten fra Region Syddanmark øverst til højre.

Forbindelse til Regions-rapport - selvsdkabt Link til rapport

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden