Listeria fundet i koldrøget laks

Kattegat Seafood A/S tilbagekalder koldrøget laks solgt i Aldi butikker.

Det er virksomhedens egenkontrol, der har påvist listeria i laksen og derfor oplyser Fødevarestyrelsen, at laksen skal kasseres eller leveres tilbage til butikken.

Det drejer sig om koldrøget laks af mærket Delikato. Den er solgt i pakker a 50 gram. Pakkerne har EAN nummer 25066241. Produktionsdatoen er 2. juni 2015.

Fødevarestyrelsen oplyser, at listeria kan give influenzalignende symptomer såsom feber og hovedpine. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.

To danskere døde tidligere i år på grund af listeria