To mænd anklaget for at have lavet ulovligt fyrværkeri

Sagen om fyrværkeriulykken i Store Andst ved Vejen kommer idag for Retten i Esbjerg. To mænd er anklaget for at fremstille og opbevare ulovligt fyrværkeri.

Der døde to personer under eksplositionen tilbage i oktober, men her har politiets anklager vurderet, at de selv havde skyld i ulykken.

Til gengæld er to mænd anklaget for at have produceret fyrværkeri på stedet. De er begge på anklagebænken i dag.

De to mænd er henholdsvis 33 og 41 år, og de nægter begge at have produceret fyrværkeri ulovligt.

Den 41-årige mand også tiltalt for at have opbevaret ulovligt fyrværkeri.
Derudover er han tiltalt for at køre i bil, selvom han er frakendt kørekortet.