Mandagens overblik: Sådan bliver dagen

I dag offentliggør Horsens Kommune sin plan for, hvordan Sundparken i Horsens skal slippe af med sit ghettostempel inden udgangen af 2021.  

Mandag er international epilepsidag. Cirka 50.000 danskere lider af epilepsi. 

Varde Kommune har hen over weekenden haft travlt med at få styr på rengøringen af sine bygninger og institutioner, efter at det hidtidige rengøringsfirma blev sat på porten. Der skal ansættes 70 nye medarbejdere til rengøring, hvorfor alle interersserede inviteres til ansættelsessamtaler på Varde Rådhus i dag mellem klokken 8 og 16.

Det er en mild morgen, hvilket giver godt føre på vejene, hvor der også er færre trafikanter, da mange holder vinterferie.

Husk, at du altid kan følge de helt aktuelle meldinger om biltrafikken på trafikinfo.dk, busruter på sydtrafik.dk og Midttrafik samt for tog hos DSB og Arriva.

Mandag kan vi forvente tørt vejr med en del sol og temperaturer op mellem tre og fem grader, melder DMI. Vinden bliver jævn til hård fra nordvest og nord, ved kysterne måske stedvis op til kuling.

 

Tak, fordi du læste med. 

Med venlig hilsen

Ernst Møller