Masseuheld spærrede motorvej

Flere uheld betød ved tre-tiden fredag, at E45 måtte spærres i en periode nord for Vejle. Seks ambulancer blev tilkaldt, men kun en enkelt var alvorligt kvæstet.

 

Tre biler stødte sammen i et uheld ? og det fik følgeskab af flere andre sammenstød.

- En enkelt blev kørt til traumecentret i Aarhus, fortæller vagtchef Lars Grønlund, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD. Såvidt vi har fået oplyst, er det ikke umiddelbart så alvorligt.

Uheldene skete på den strækning nord for Vejle, hvor 11 borgmestre fra Østjylland netop i disse dage laver kampagne for en udvidelse til tre spor. De bruger Folkemødet på Bornholm til at argumentere for udvidelse. (Se anden historie)

Tidligere skete mange uheld ? meget ofte fredag eftermiddag ? syd for Vejle, inden motorvejen blev udvidet til tre spor i hver retning for et milliardbeløb.

Vagtchefen kan ikke sige, om uheldet i dag har været forårsaget af trænsels-problemerne.

- Det forlyder, at en fører måske har fået et ildebefindende, siger vagtchefen til TV SYD.

Se flere videoer fra Local Eyes