TV der bevæger dig

Nabo til svinefarm: Miljølov halter langt efter udviklingen

01:58

Lars Christoffersen med papirerne for udvidelsen af svinefarmen: - Miljøloven er gammeldags.

Lars Christoffersen, Størsbølvej: - Her kommer mange flere svinetransporter forbi fremover

1 af 3

Nabo til svinefarm, der nu udvider til det tredobbelte, kalder miljøloven gammeldags. Byrådspolitiker vil have Folketinget til at gennemgå loven.

Lars Christoffersen står og kigger over på den svinefarm, der nu har fået godkendelse til at udvide sin produktion voldsomt og vil fremover klare næsten 18.000 slagtesvin. Det bekymrer ham stærkt. Af flere grunde. En af dem er:

- Vi bliver stavnsbundet her. Ingen vil købe et hus, der ligger så tæt op af en kæmpestor svineindustri, der allerde nu giver store lugtgener, og snart får vi langt mere kørsel på vejen udenfor vores hus, når svinene skal køres til slagteriet, siger han.

Lars Christoffersen mener, at miljøloven slet ikke har fulgt med udviklingen.

- Den gang loven blev lavet, tog politikerne ikke hensyn til svinefabrikker af den størrelse. Loven er ganske enkelt gammeldags og bør ændres, mener han.

Svinefarmen ligger lige udenfor byskiltet til Endrup ved Bramming. Ejeren af denne svinefarm og en række andre, Martin Lund Madsen, har fået sin ansøgning igennem i plan- og miljøudvalget i Esbjerg Kommune. Udvalgets formand hedder John Snedker fra socialdemokratiet.

- Ifølge loven overholder ansøgningen alle regler, så vi har selvfølgelig godkendt den. Alt andet ville jo være magtfordrejning, siger han.

Men John Snedker, der også er gruppeformand i Socialdemokratiet i Esbjerg, er bekymret. Ligesom Lars Christoffersen.

- Vi kan se at fødevareindustriens virksomheder i det åbne land bliver større og større, og det kan godt bekymre os om loven - der jo blev lavet i anden kontekst, hvor virksomhederne var langt mindre - er klar og god nok, når vi i udvalgene skal miljøgodkende dem, siger han.

John Snedker vil nu rette henvendelse til sit parti i Folketinget i håb om at loven kan få et "grundigt serviceeftersyn", som han kalder det.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden