TV der bevæger dig

Minister skuffer Sønderborgs borgmester i møde om oversvømmelser

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (A) var ikke ovenud begjestret, da han vendte hjem efter KL's møde om sikring mod fremtidige oversvømmelser Foto: Arkiv

Miljøministeren vil lave fælles plan for at sikre mod oversvømmelser, men vil ikke støtte planen økonomisk. Det skuffer Sønderborgs borgmester.

På et møde med Kommunernes Landsforening (KL) tirsdag lovede Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, at staten vil være mere aktiv og tage mere ansvar for at beskytte mod oversvømmelser.

I Sønderborg kommune synes man, at initiativet til sådan et møde var rigtig godt. Og snakken om de udfordringer kommunen havde ved oversvømmelser var også god. Men alligevel var Sønderborgs minister, Erik Lauritzen (S) ikke ovenud begejstret, da han kom hjem fra mødet. 

- Der var ingen signaler om, at fællesskabet - det vil sige Staten - vil gå ind i en medfinansiering. Det er skuffende. For os, hvor udfordringerne jo ikke så meget er kystsikring, men derimod at vandet ikke kan komme væk ved ekstrem nedbør, er det desuden skuffende, at Vandløbsloven først forventes revideret i 2018, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse. 

Borgmestre fra Tønder, Kolding og 11 andre kommuner var også repræsenteret ved mødet.

- Vi fik afleveret vores budskaber, og nu er det KL's opgave at holde ministeren fast på, at der sker noget, siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse. 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu