TV der bevæger dig

Mobiliserer mod kaserne-lukninger

Kanonerne er i overført betydning kørt i stilling mod Christiansborg-politikerne.

Lokalpolitikere og borgere er i fuld gang med at mobilisere mod foreslåede kaserne-lukninger.

På Christiansborg indgår lukning af kaserner i Varde, Haderslev og Sønderborg i et oplæg fra regeringen om besparelser på forsvaret på 2,7 milliarder kroner.

Skydebrødrene i Haderslev har oprettet en støtteforening til fordel for Haderslev Kaserne, og i Sønderborg er byrådet gået i gang med at bombardere folketingsmedlemmer med argumenter for at bevare sergentskolen på Sønderborg Kaserne.

Borgmester Aase Nyegaard, Fælleslisten, vil sende et brev til Folketingets forsvarsudvalg for at bevare de 150 arbejdspladser på kasernen i Sønderborg.

Direktøren for Sønderborg Erhverv og Turist, Michael Willemar, peger over for P4 på, at mange soldater vender tilbage til Sønderborg, fordi de har fået et godt indtryk af byen under deres uddannelse.

Folketinget besluttede i 1986 at lukke sergentskolen i Sønderborg, men beslutningen blev ændret, så Odense Kaserne i stedet blev lukket.

Kasernerne i Varde og Haderslev har også været i farezonen under tidligere forhandlinger om forsvarsforlig.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden