TV der bevæger dig

Museum skal shines op for 300 millioner

00:15

Direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen mener, at det er nødvendigt at forny museet. Video: Christian Kallenbach

De har store drømme på det maritime museum i Esbjerg. Hele herligheden skal moderniseres for 300 millioner kroner.

Det er noget af en femårsplan, direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen, lægger frem i dag.

- Helt konkret vil vi gerne have et bådehus, så vi kan have vores samling af skibe under tag. Træskibe har det ikke ret godt med regnvejr, siger han til TV SYD.

Derudover er en direkte forbindelse til Vadehavet under Strandvejen på ønskelisten. Og en bedre udnyttelse af Skallinglaboratoriet, der har forskellige aktiviteter i tre etager.

Museet har også et stort udeområde, der består af et havneområde, som bliver levendegjort i ferietiden, og en legeplads, der appellerer til børnefamilier. Der kunne man brede aktiviteterne ud til hele året. 

- Vi vil søge fonde, både på landsplan og her lokalt, om penge til alt det. Det kræver jo også en del velvilje hos kommunen, siger David Dupont-Mouritzen.

Besøgsmæssigt har museet klaret sig fint i år med stabile besøgstal, 115.000 for at være ngenlunde præcis. Og det i et år, hvor Vadehavscentret genåbnede nyt og bedre, og Bunkermuseet Tirpitz trak i turisterne.

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Fiskeri- og Søfartsmuseet var Esbjergs gave til sig selv på 100 års dagen for byens grundlæggelse. Nu fejrer museet 50 års dag, mens byen bliver 150. Det fejrer museet med to særudstillinger og to udgivelser.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden