TV der bevæger dig

Naturfænomen ved Blåvand: Det er fantastisk at se

00:35

Naturvejleder Bent Jacobsen fortæller om de mange fugle ved Blåvand Fyr.

Tusindvis af fugle er i disse dage samlet ved Blåvand Fyr. Det særsyn får selv de mest erfarne naturvejledere til at spærre øjnene op.

Der er altid fugle ved Vesterhavet, men i disse dage er det noget udover det sædvanlige. Ved Blåvand Fyr er der store flokke af suler, terner og måger, der dykker fra himlen og ned i vandet, når tidevandet trækker sig tilbage. Naturvejleder Bent Jacobsen har aldrig set noget lignende.

- Når vi står og kigger mange gange, så er det jo et stort ædegilde. De dykker under larm og skrig de her fugle. Det er fantastisk at se, siger Bent Jacobsen.

Fuglene mæsker sig i fiskestimer, der er samlet i sandrevler.

- Når vandet trækker sig tilbage, det bliver lavvandet, så kommer der sandrevler,  vand som er lukket af fra havet, her er der åbenbart samlet store fiksestimer, som de her mange tusinde fugle lever af, siger Bent Jacobsen.

Øverst på siden kan du se de mange fugle.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden