TV der bevæger dig

Nu er Danmarks billigste slot solgt

Måske flytter der snart en ny slotsherre ind i slottet ved Gråsten. Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Efter 30 dage med nedsat pris er det nu lykkedes at finde en ny ejer til det historiske Grøngrøft Slot ved Gråsten.

Først blev det sat til salg til 22,5 millioner kroner, senere blev det sat ned til 15 millioner kroner, men først, nu hvor slottet blev udbudt til en pris på 7,5 millioner kroner, er slottet endelig blevet solgt.

Det historiske slot byder på et boligareal på 1.124 kvadratmeter og dertil kommer 300 kvadratmeter kælder, skriver Boliga i en pressemeddelelse.

Hvem der er den nye ejer, og hvor meget den endelig salgspris den lyder på, er endnu ikke blevet offentliggjort.

Hvad slottet skal bruges til i fremtiden, er også stadig en hemmelighed.

Læs også Usælgeligt slot: Prisen er sat ned til en tredjedel

Grøngrøft Slot kan angiveligt føres tilbage til 1536, og blandt de tidligere ejere skulle blandt andet også være den adelige slægt Ahlefeldt.

De nuværende bygninger er dog af en noget yngre dato, og slottet blev så sent som i 2009 renoveret.

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu