TV der bevæger dig

Nu er den gal igen: Se her, hvor højt vandet har stået tidligere

Det daværende kreishaus i Aabenraa omgivet af vand ved stormfloden 1904-05. Foto: Peter Clausen/Museum-Sønderjylland

DMI varsler højeste vandstand i mere end 100 år. De sønderjyske østkystbyer kender til det. De er blevet dyppet i vand igen og igen.

De østvendte kystbyer i Sønderjylland, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg har Østersøens oversvømmelser som en del af deres dna. Vand alle dumme steder har været et grundvilkår og er det stadig i dag. Her er en ufuldstændig tour-de-vand-gennem-tiderne i de tre byer: 

Strandpromenaden i Sønderborg, stormflod 1949.  Foto: Museum-Sønderjylland

  • 13. november 1872: Stormflodernes moder på den sønderjyske østkyst. Er ikke overgået siden. I ugen op til havde en storm presset vandmasserne ind i bælterne og Østersøen, og da vinden skiftede retning og hævede sig til orkanstyrke, medførte det oversvømmelser på 3,32 meter over normal vandstand i Aabenraa, 3,30 i Haderslev og 3,14 meter i Sønderborg.
  • Nytårsaften 1904-05 var den gal igen. Ikke så slemt som i 1872, men ca. 2 meter over normalen er værd at skrive hjem om, ikke mindst fra  Aabenraa, hvor 945 kreaturer druknede på karantænestationen på Gammel Havn. De blev sejlet ud og sænket på fjorden, men den følgende sommer skyllede masser af døde kreaturkroppe ind på stranden. Ikke så godt.
  • 9. juli 1931: Oversvømmelser efter uheldig kombi af højvande og usædvanligt kraftigt regnvejr.
  • November 1941: Stormflod, oversvømmelser i bl.a. Sønderborg.
  • 1949: Stormflod, oversvømmelser i bl.a. Sønderborg igen.
  • 4. november 1995: 2 m. over normal vandstand. Aabenraa Havn og flere områder i byen oversvømmet.
  • 1. november 2006: Stormflod 1,70 m. over normalen. Oversvømmelser i bl.a. Aabenraa, alt strøm gik på havnen, men færre skader end ”normalt”. Lidt lavere i Haderslev, 1,55 m., og Sønderborg 1,56 m.
  • 2001-09: Flere tilfælde af skybrud kombineret med oversvømmelser, bl.a. 4. september 2009 i Aabenraa, 67 mm. betød oversvømmelser af bygninger, veje, sportsplads.
  • Sønderborg 2010:  Vandet stod 1,78 meter over normalen, da stormen løftede Mommark-Søby-færgen op på stenene ved indsejlingen til færgelejet i Mommark.
  • Nu er det 2017 og DMI varsler meget farligt vejr med vandstande på 1.5-1.8 meter over DVR (dansk vertikal reference).  

Siden 1990 har den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark været på omkring 745 mm og er således tiltaget med ca. 100 mm., siden de systematiske målinger begyndte i 1874.

Kilder: DMI, Kystdirektoratet, Museum-Sønderjylland, Kim Furdal, havnemester Finn Hansen.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App