TV der bevæger dig

Nu kan du komme på dagsordenen i byrådet

På byrådsmødet mandag aften besluttede et enigt byråd, at borgere i kommunen kan fremsætte ønsker til den politiske dagsorden i byrådet. Foto: Esbjerg Kommune

Med 2000 underskrifter i hånden kan borgere i Esbjerg nu stille forslag til politisk behandling i byrådet.

Mandag aften besluttede et enigt byråd i Esbjerg, at borgere helt ned til 15 år nu kan fremsætte forslag til politisk behandling i Esbjerg Byråd.

Jeg synes, det er rigtig dejligt, forslaget er enstemmigt vedtaget. Men det ærgrer mig, der skal 2000 underskrifter til. 

Sarah Nørris, Enhedslisten, Esbjerg Byråd

Eneste krav er, at man samler 2000 underskrifter og bor i kommunen, så vil byrådet tage emnet op til behandling på et byrådsmøde.

På byrådsmødet gik diskussion på, om der skal 1000 underskrifter eller 2000 underskrifter til for at kunne stille et forslag til politisk behandling. Hvor Venstre, De Konservative, Borgerlisten og DF var for de 2000 underskrifter, så Enhedslisten, Radikale Venstre, S og SF helst, der kun skulle 1000 underskrifter til at stille et forslag. 

- Jeg synes, det er rigtig dejligt, forslaget er enstemmigt vedtaget. Men det ærgrer mig, der skal 2000 underskrifter til. Jeg kunne godt ønske mig færre, så det var lidt lettere for folk at få noget på den politiske dagsorden, siger Sarah Nørris fra Enhedslisten, som er initiativtager til, at borgerinddragelse kom på Esbjerg Byråds dagsorden.

Læs også Lokal politiker bag borgerforslag: Det er københavnerpolitik

Det var Enhedslisten som tilbage i februar stillede forslag om de borgerdrevne forslag, og efter at forvaltningen har set på den tekniske håndtering af sagen, besluttede byrådet mandag aften at vedtage muligheden for borgerdrevne forslag, hvis der er indsamlet 2000 underskrifter for et forslag. 

Evaluering om to år

Initiativet skal evalueres om to år, og her håber Sarah Nørris, at politikerne kan blive enige om, der skal færre underskrifter til at stille et forlag:

- Vi må se, hvor mange der får brugt muligheden for at få et forslag på den politiske dagsorden, og hvor svært eller let det bliver. Og hvis det er for få, at så mine kollegaer i byrådet vil være med til at ændre det fra 2000 underskrifter til 1000, siger Sarah Nørris.

Man kan også stille borgerforslag til Folketinget. Her skal en ud af 116 borgere skal skrive under, for at man kan få et forslag til afstemning i Folketinget, mens man i Esbjerg skal være en ud af 58 borgere. 

Horsens Kommune er den eneste anden kommune, som også har indført mulighed for at stille borgerforslag af de 14 kommuner, TV SYD dækker. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu