Nu kommer der en rundkørsel i dødskrydset

Beboerne i Øster Lindet har længe ønsket en rundkørsel ved et kryds, hvor der er sket flere dødsulykker. Nu kommer den.

Krydset mellem Tøndervej og Aabenraavej ved Øster Lindet i Vejen kommune er en af Vejdirektoratets tre sorte pletter i vores del af landet.

Så sent som den 18 januar omkom en ung far til to i krydset efter et sammenstød med en modkørende.

Den modkørende blev hårdt kvæstet.

De lokale har længe ønsket en rundkørsel på stedet for at nedbringe ulykkerne.

Og nu får de opfyldt ønsket: Trafikministeriet har netop bevilget 8,4 mio. kr.

Nu går planlægningen så i gang, og om små to år kan rundkørslen stå færdig.