Nu vælter regnen ned i Sønderjylland

Ved en privat vejrstation i Søgård lidt syd for Aabenraa, er der registreret skybrud med 16,2 mm regn på 30 minutter.

I øjeblikket bevæger et større område med kraftig regn og torden op over den sydlige del af Jylland, og ved en privat vejrstation i Søgård lidt syd for Aabenraa, er der registreret skybrud med 16,2 mm regn på 30 minutter. Heraf faldt 14,8 mm på blot 20 minutter, fortæller TV 2 Vejret

De kommende timer bevæger regnvejret sig videre mod nord, men afløses af flere omgange med kraftig regn. En af flere vejrmodeller peger på at der især sidst på eftermiddagen og først på aftenen igen kan forekomme skybrudslignende intensiteter over den sydøstlige del af Jylland, og den vestlige del af Fyn.