TV der bevæger dig

Ny skole åbner for unge talenter

Esbjerg får en skoleklasse for kulturtalenter som Magnus Ahrens Thomsen. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Esbjerg Kommune får Danmarks første kulturtalentklasser i folkeskolen med start fra det kommende skoleår

Magnus Ahrens Thomsen fra Bramming er blevet ret vild med at spille på saxofon. Det har han gjort nu i halvandet år knyttet til undervisningen på Kulturskolen i Esbjerg. Men han har lyst til mere. Og den mulighed får han nu fra det kommende skoleår.

Politikerne i Børn & Familieudvalget og Kultur & Fritidsudvalget har netop besluttet, at Esbjerg Kommune skal have en ny linie for talenter - på kulturområdet. Det vil sige inden for kunstarterne musik, ballet, teater og billedkunst kan folkeskoleeleverne fra næste skoleår fordybe sig og blive dygtigere. Målet er at styrke talentudviklingen og dermed også kulturlivet i Esbjerg Kommune.

På Urbanskolen i Esbjerg bliver landets første kulturtalentklasse efter sommerferien oprettet på 7. årgang, og året efter bliver ordningen udvidet, så skolen får en kulturklasse på både 7. og 8. årgang.

Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, fremhæver kulturtalentklasserne som et positivt skridt for udviklingen af fødekæden til kommunens kulturliv.

- Det er klart, at jo tidligere vi giver de unge kulturtalenter mulighed for at styrke indsatsen og interessen inden for deres kunstart, jo større er chancen for, at de udvikler sig og bliver motiverede til at blive endnu dygtigere, og i hele forløbet vil de være en gevinst for kulturlivet, siger han.

Esbjerg Kommune har i forvejen eliteidrætsklasser og Da Vinci Linjen - en linie for de bogligt begavede elever - på Bohrskolen.

 

02:01

Esbjerg får en skoleklasse for kultur- talenter.

Luk video

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden