TV der bevæger dig

Ny spiller - og sidste test for Esbjerg fB inden superligastarten mod Sønderjyske

Den georgiske landsholdsspiller, Lasha Parunashvili, har bestået den obligatoriske lægeundersøgelse og spiller for Esbjerg fB de næste to et halvt år. Foto: Esbjerg fB

Den georgiske landsholdsspiller, Lasha Parunashvili, har bestået den obligatoriske lægeundersøgelse og spiller for Esbjerg fB de næste to et halvt år frem til den 30. juni 2019.

Esbjerg fB offentliggjorde torsdag, at Lasha Parunashvili var på vej til klubben, og den 23-årige midtbanespiller har lørdag eftermiddag bestået lægeundersøgelsen og kan nu kalde sig selv for Esbjerg-spiller og får trøje nummer seks. 

Lasha Parunashvilis kontrakt med storklubben Dinamo Tbilisi udløb ved udgangen af januar, og det har derfor været muligt at indgå aftale med ham efter transfervinduets lukning. 

Læs også Esbjerg fB rydder op og vinder sæsonens første kamp

Da Lasha Parunashvili først er landet i Esbjerg lørdag, er hans arbejdstilladelse endnu ikke på plads, og han er således ikke i truppen, der søndag kl. 13 spiller den sidste testkamp mod AGF inden forårspremieren fredag aften hjemme på Blue Water Arena mod Sønderjyske.

Denne kamp har Lars Lungi Sørensen også i tankerne til træningskampen mod AGF.
- Jeg vil se, hvordan vi står rustet til superligapremieren. Det er en test for holdet, hvor de får chancen for at vise, de skal spille. Vi arbejder videre fra træningslejren med fokus på den generelle spillestil, men spillerne skal nu vise, at de er klar til 90 minutters superligafodbold på fredag, siger EfB’s cheftræner Lars Lungi Sørensen til efb.dk 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu