TV der bevæger dig

Nyt lys over Aabenraa for 79 mio. kr.

Nye spare-lamper skal lyse op i Aabenraa Kommune.

De 12.275 mest strømslugende gadelamper i Aabenraa Kommune skal skiftes ud i løbet af de næste tre år. Teknik- og Miljøudvalget beder derfor byrådet om at få frigivet 78,7 mio. kr.

- Det er en investering, vi har talt om meget længe, pointerer formand for Teknik- og Miljøudvalget Bent Sørensen. Det glæder mig rigtig meget, at vi nu snart kan sætte gang i projektet, som vil komme alle kommunens borgere til gavn. I alle byer og landsbyer får vi en ensartet og pæn, mere moderne og altså energibesparende belysning.

Kommunen vil udskifte 12.275 gadelamper. Der er i alt 17.000 gadelys i kommunen små og større byen, men de resterende sluger ikke så meget strøm, at det kan betale sig at skifte dem.

De nye gadelamper kommer op inden for byzoneskiltene på veje og stier. Gade- eller vejlys uden for byzoneskiltene er altså ikke med i projektet.

- Ud over, at vi sparer udgifter og mindsker vort CO2-udslip ved at udskifte de mange lamper, får vi også rettet op på et andet problem: Nemlig at der enkelte steder simpelthen ikke er nok lys på vejen eller gaden. De nye lamper lever fuldt ud op til den lysstyrke og lysmængde, der er påkrævet, slår Bent Sørensen.

Kommunen forventer at spare ca. 5 mio. kr. om året på strømregningen. Allerede for ti måneder siden vedtog byrådet at låne pengene til udskiftningen. Og besparelsen kan betale tilbagebetalingen af lånet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden