TV der bevæger dig

Øko-mælk til danske soldater

00:38

1 af 2

Virksomheden Naturmælk i Tinglev har sikret sig en aftale med Forsvaret, der bringer økologisk mælk til de danske soldater.

Et ønske om mere økologi i Forsvaret ligger bag beslutningen. Naturmælks direktør Leif Friis Jørgensen siger, at han er "hammerlykkelig".

Aftalen betyder, at Naturmælk nu årligt skal levere omkring 70.000-80.000 liter økologiske mælkeprodukter til Forsvarets 39 kantiner landet over, skriver erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarers magasin FoodCulture.

Overrasket

Direktøren kunne næsten ikke tro sine øren, da han hørte, at Forsvaret gerne ville have hans økologiske mælk.
 
- Jeg er virkelig positivt overrasket over, det her samarbejde kunne lykkes. Og så er jeg først og fremmest glad for, at jeg kan hjælpe de danske Jenser med at blive økologiske, siger direktøren.

Hos Forsvaret kender man godt til den skepsis, der opstår, når det sættes lighedstegn mellem dem og grønne produkter.

Sundt valg

- Der er ikke så mange, der forbinder Forsvaret med økologi, men det arbejder vi på at lave om på med det nye kantine-koncept 'Det Sunde Valg', fortæller Torsten Cumberland Jacobsen.

Han er chef for Ledelsessekretariatet i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der blandt andet driver alle Forsvarets kantiner.  Han fortæller, at Forsvarets beslutning om at købe økologisk mælk er taget, for at anvende så mange økologiske basis-varer som muligt.

Siden aftalen trådte i kraft den 1. oktober 2010 har Naturmælk leveret knap 20.000 liter mælk, ymer og yoghurt til Forsvaret. Aftalen strækker sig frem til 2012 med mulighed for en forlængelse i op til to år.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden