TV der bevæger dig

Omsætning i Sauer-Danfoss 56 procent op

Nedturen er slut. (Arkivfoto).

Det meget betydende datterselskab i Danfoss-koncernen, det i USA børsnoterede selskab Sauer-Danfoss, fik en stigning i omsætningen på hele 56 procent i andet kvartal 2010.

Det betyder meget bedre forventninger til resultatet for i år.

Indtjeningen i de to seneste kvartaler ligger væsentligt over forventningerne, oplyser administrerende direktør Sven Ruder.

Nettofortjenesten lå i første halvår på 55,3 millioner dollar mod et tilsvarende tab på 200 millioner dollar året forinden.

Har ansat vikarer

Det positive regnskab er også et resultat af, at koncernen i fjor skar ind til benet og fyrede medarbejdere i stort omfang efter svigtende ordretilgang.

Sven Ruder oplyser, at resultaterne for andet kvartal 2010 bekræfter den positive trend, som begyndte i første kvartal.

- Den fortsat store tilgang af nye ordre og høje ordrebeholdning styrker vores selvtillid. Vi er meget positive omkring udsigterne for vores branche på længere sigt, siger Sven Ruder.

Han forventer en omsætningsfremgang i år på 20-30 procent i forhold til 2009.

Sauer-Danfoss er førende på verdensmarkedet inden for fremstilling af hydrauliske, elektroniske systemer til brug i mobilt udstyr, blandt andet maskiner inden for landbruget og byggeindustrien.

Den samlede omsætning var i 2009 omkring 1,2 milliarder dollar.

Virksomheden har i år droppet 30 planlagte fyringer og ansat 100 vikarer. Den har i dag 1.200 ansatte. I andet halvår af 2008 var dobbelt så mange ansat.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden