En 19-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet efter, at han fredag forsøgte at begå røveri mod Danske Banks filial i Nørregade i Vejen.
Den 19-årige fortrød ellers det røveri, han var i færd med, og prøvede at stikke af. Bankens ansatte fulgte derefter efter røveren, som senere blev stoppet af politiets patrulje.
Han er indtil videre varetægtsfængslet frem til d. 11. september.