TV der bevæger dig

Optimisme før åbningsbrag

Esbjerg Energy står overfor en svær kamp mod Herlev tirsdag aften. Foto: Annemette Stollig Foto: Annemette Stollig

Når Esbjerg Energy tirsdag aften løber på isen i Herlev i ishockeyspillernes pokalturnering Metal Cuppen, forventer de et væsentlig stærkere Herlev-mandskab, end det de mødte i forrige sæson. Men sæsonoptakten giver vestjyderne masser af optimisme.

Esbjergs træningsresultater, som senest har budt på sejre over Odense og Frederikshavn, har smittet af på stemningen i Energy-truppen, og backen Rasmus Vad Christensen tror på, at vestjyderne vinder.

- Selvfølgeligt gør vi det. Holdet ser meget stærkt ud i år, synes jeg. Vi har et godt sammenhold og det har fungeret meget godt i de første træningskampe, vurderer vestjyden.

Cheftræner Mark Pederson vurderer, at Esbjerg Energy går ind til en svær kamp. Men det er ikke umuligt at vinde den, hvis man spørger ham.

- Det er den første betydende kamp og med pokalturneringen er der en ekstra turnering, ekstra kampe og en ekstra mulighed for at udvikle holdet. Og vi går helt sikkert ind til kampen med en vilje til at yde hvad der skal til for at vinde, fortæller den canadiske cheftræner.

Herlev har hentet flere spillere til holdet. Fra engelsk ishockey har de fået den franske spiller Guillaume Doucet, og senest har de hentet finske Antti Hölli, som tidligere har haft succes i den danske liga for Herning.

- Så vi kan ikke gå ind med en forestilling om vi bare vinder. Vi må gå ind til kampen med attitude og gøre de rigtige ting for at få sejren, pointerer Mark Pederson.

Fra Facebook:

Fra Twitter:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden