TV der bevæger dig

Påsketrafikken glider - men vær tålmodig omkring Kolding

Der er langsom køkørsel på motorvejen i sydgående retning omkring Kolding. Foto: Arkiv Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Påsketrafikken glider langsomt omkring Kolding, hvor der er mange biler på vejene, oplyser Vejdirektoratet.

I den kommende uge holder mange påskeferie, og det betyder, at der lørdag er mange biler på vejene.

Kort før middag lørdag glider trafikken nogenlunde, som den skal, siger vagthavende ved Vejdirektoratet, Rune Johansen, men tilføjer, at man visse steder skal væbne sig med tålmodighed.

- Der er ingen steder, hvor der er decideret stillestående trafik. Men området omkring Kolding, hvor Esbjergmotorvejen møder E45 i sydgående retning, er trafikken tæt, siger Rune Johansen.

Han oplyser, at man skal regne med forsinkelser på 10-15 minutter - hvis der ikke sker uheld.

Vejdirektoratets erfaringer fra tidligere år siger, at trafikken er værst lørdag, onsdag og især skærtorsdag.

- Vi plejer at sige, at det er værst mellem klokken 10 og 14. Derfor anbefaler vi, at man venter til sidst på eftermiddagen med at køre, lyder det fra Rune Johansen.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App