Det skriver JydskeVestkysten onsdag.
Er man færdig med sin straf, når man har afsonet sin dom?
Det spørgsmål må en mand i Bække i Vejen Kommune stille sig selv efter han er blevet nævnt i en advarsel på byens facebook-side med navn, adresse, kones navn, kæledyr, biler og deres registreringsnumre sammen med detaljer fra hans domme om overgreb mod børn.
Det har afstedkommet frygt og bekymring, at manden flyttede til byen, hvor den ene af hans ofre bor.
- Det er et komplekst regelsæt. Det er ikke sikkert, det er ulovligt, men det er heller ikke sikkert, at det ikke er. Der skal en konkret, juridisk vurdering til, siger linjechef i Syd og Sønderjyllands Politi, Lars Bræmhøj, til JydskeVestkysten.