TV der bevæger dig

Her må butikker fremover afvise kontanter fra klokken 20

1. januar træder en ny betalingslov i kraft. Det betyder, at butikkerne selv må bestemme, om de vil modtage kontant betaling fra kl. 22 til 6. Foto: Scanpix 2017

I samarbejde med tv2.dk

1. januar træder en ny betalingslov i kraft. Det betyder, at butikkerne selv må bestemme, om de vil modtage kontant betaling fra kl. 22 til 6. Men i røveriudsatte områder, kan butikkerne afvise kontanter allerede fra kl. 20.

Efter nytår er det ikke sikkert, at en krøllet halvtredser eller et par funklende nye tyvekroner i lommen slår til, når du skal købe en pose bolsjer eller en tivolistang i kiosken søndag aften.

Den 1. januar træder en ny betalingslov nemlig i kraft, og det betyder, at butikkerne selv må bestemme, om de vil modtage kontant betaling mellem klokken 22 og klokken 06.

Men i en lang række særligt røveriudsatte områder kan butikkerne afvise kontanter allerede fra klokken 20. Længere nede kan du se en liste over, hvor det gælder.

Mest røveriudsatte postnumre

Formålet med at ændre reglerne er ifølge Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at gøre det lettere for butikker at beskytte sig mod røverier.

- Jeg er glad for, at vi nu er klar til at udmønte de nye regler. Ved at gøre det muligt for butikkerne selv at vælge, om de ønsker at tage imod kontanter i aften- og nattetimerne, får butikkerne et nyt redskab til at beskytte personalet mod røverier, siger han i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

I dag er butikker og andre betalingsmodtagere med betjent salg forpligtet til at tage imod kontanter fra deres kunder i hele åbningstiden.

Mandag offentliggjorde Brian Mikkelsen en liste over postnumre, hvor butikkerne fra årsskiftet selv kan vælge, om de vil modtage kontanter i tidsrummet klokken 20 til 06.

Listen er udarbejdet af Erhvervsministeriet på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet og dækker de 25 procent af postnumrene i Danmark, der er hyppigst udsat for røveri i forhold til befolkningstætheden.

Før butikker kan afvise kontanter, skal de først underrette Finanstilsynet om, at de ikke ønsker at modtage kontanter fra klokken 20 til 06.

Se her, om dit område er med på listen:

  • 6000 Kolding
  • 6070 Christiansfeld
  • 6200 Aabenraa
  • 6340 Kruså
  • 6360 Tinglev
  • 6520 Toftlund
  • 6705 Esbjerg Ø
  • 6715 Esbjerg N
  • 6740 Bramming
  • 6800 Varde
  • 7000 Fredericia
  • 7080 Børkop
  • 7100 Vejle
  • 7160 Tørring
  • 8700 Horsens
  • 8722 Hedensted

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden