Midt på altanen stod to danskere og lavede knæbøjninger med armene i vejret. De kiggede på en Youtube-video med en mand, der gjorde det samme.
Normalt ville de – som de andre turister i Bulgarien – have siddet med en kold øl i varmen og spist op til flere is om dagen. Men for Rie Nygaard og Karsten Johansen var denne charterferie anderledes.
Nu stod de og lavede crossfitøvelser. Ved hotellets buffet gik de forbi pizzaer og pomfritter og stilede i stedet mod kødet og grøntsagerne. Egentlig havde de aftalt, at de måtte få én øl om dagen, men ofte valgte de vand.
Måske var det dér på altanen, de ubevidst tog beslutningen. Måske var det allerede, før de tog afsted fra parcelhuset i Kolding. I hvert fald blev deres liv aldrig helt det samme igen efter den sommerferie i 2016.
I dag – tre år senere – siger Rie Nygaard og Karsten Johansen konsekvent nej til kage og alkohol, hvis det ikke er planlagt flere uger i forvejen. De drikker blendet smør hver morgen, og så træner hele familien hver uge. Adskillige gange.
Men er det virkelig nødvendigt at gå så meget på kompromis?
110 kilo og 90 kilo
Før Rie og Karsten tog den beslutning, så deres liv i Kolding væsentligt anderledes ud.
Knap et år inden ferien i Bulgarien var Rie blevet ramt af en svær diskusprolaps. Hun var blevet opereret, men i seks måneder efter havde hun været sygemeldt. Noget var ikke gået efter planen, og smerterne var voldsomme.
Hver dag i flere måneder havde hun taget morfin og nervemedicin – på et tidspunkt helt op til 17 piller om dagen. Badevægten havde rundet 110 kilo for Rie og 90 kilo for Karsten.
Kiloene kom fra junkfood, rødvinsaftener samt ture ned til den lokale tankstation om aftenen, når børnene var lagt i seng. Alt sammen var blevet vaner gennem årene. Ligesom det er for mange andre danskere.
Sidste år viste en ny undersøgelse fra Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, at halvdelen af den danske befolkning er overvægtige.
Rie Nygaard havde forsøgt at tabe sig flere gange; blandt andet var hun begyndt i det lokale crossfitcenter. Rygskaden havde dog tvunget hende til at stoppe igen.
Alligevel var det også her, at en tilfældighed senere sporede både hende og Karsten ind på en ny retning.
Den ændring har familien i dag valgt at give et indblik i i programserien 'Min sindssygt sunde familie'. Ikke fordi de vil prædike, hvordan andre skal leve. Men fordi de synes, deres historie handler om meget andet end sund kost og crossfit.
Det handler om at tage stilling. At turde spørge sig selv: "Er jeg den, jeg vil være?"
En tilfældighed
Nogle måneder efter Ries skade var Karsten også begyndt til crossfit. Han havde fået kontakt til en personlig træner, og en dag, hvor Rie var med, opfordrede træneren hende til at forsøge at ro på romaskine. Først kun et halvt minut og så pause, men med tiden længere.
Når hun var i gang, forsvandt smerterne. Samtidig gik vægten ned, og de fik begge mere energi. Træneren kom derfor med en ny udfordring:
I seks uger skulle de forsøge at leve af palæokost – en striks form for kur, der udelukker forarbejdet mad, sukker, mælkeprodukter og korn.
Rie og Karsten fik ingen opskrifter eller yderligere forklaringer. Alligevel tog de et valg om at gå 100 procent ind det og googlede sig frem til information og forskellige opskrifter.
Deres to drenge, Thomas og Martin, fik stadig rugbrød og andre madvarer fra deres gamle kost, mens Rie og Karsten selv var helt strikse. De ville have styr på sig selv, før de ville inddrage børnene.
Få uger efter skulle hele familien på all-inclusive i Bulgarien. En ferie, hvor de plejede at få masser af is, øl og slik. Men denne gang ville de prøve at leve efter de nye principper.
Da Rie stillede sig på badevægten efter ferien, havde hun tabt fem kilo. Hun forstod det næsten ikke. For hun følte ikke, at hun havde savnet noget.
- Det her er den måde, jeg vil leve på, sagde hun til Karsten.
Et andet liv
Hvis de skulle fortsætte, var der dog nogle madvarer, som de begge savnede. Rie begyndte derfor at læse om forskellen på palæo og LCHF-kuren (Low Carb, High Fat) – med andre ord: Mad med få kulhydrater og en højere andel af fedt.
Madvarer som fløde, smør og creme fraiche blev føjet til kosten. Til morgenmad begyndte de at drikke en blendet blanding af smør, olie og kaffe – også kaldet bulletproof kaffe. Og i stedet for junkfood eller diverse lightprodukter lå der nu avokado, fisk og æg på tallerkenen.
Kaffen og den nye kost gav en mæthedsfølelse, så parret ikke småspiste i løbet af dagen. Samtidig faldt vægten yderligere, og de sov bedre om natten.
Tidligere havde Karsten haft store humørudsving og kunne blive rasende, hvis noget gik imod ham. Nu var humøret stabilt, og Rie havde ikke længere hovedpine dagligt.
Gradvist blev sønnerne Martin og Thomas derfor også indraget mere og mere i både kost og crossfit.
Alle fire trænede i det lokale crossfitcenter – ofte på familiehold. De hoppede på bokse, lavede armbøjninger og trak sig op i den aflange bar.
Når en i familien satte et mål – om det var småt eller stort – var Karsten og Rie tydelige omkring, at man bakkede op om hinanden. Også når børnene ikke lige gad en dag.
I starten trænede de et par dage om ugen. Senere blev det til seks dage for Karsten, fire gange for Rie og sønnen Thomas og to gange for storebror Martin.
Crossfit og de nye spisevaner gjorde en forskel for hele familien. Samtidig mærkede Karsten og Rie dog også modstand. Især når de var uden for hjemmet – på arbejde, til fester eller fødselsdage.
Modstand
Som folkeskolelærer oplevede Rie det, når der var kage og brød på lærerværelset.
Egentlig ville hun gerne svare på spørgsmål omkring sin kost, men i en periode tog hun også flere gårdvagter for at undgå kommentarer som: "Et enkelt stykke skader da ikke?” eller "Men det spiser du nok heller ikke”.
Vennerne undrede sig også, når Karsten pludselig sagde nej til rødvin. Eller når han fjernede rugbrødet under smørrebrødet til frokost, så kun pålægget var tilbage. Tidligere havde han jo netop været foregangsmand for grillaftener med masser af rødvin, brød og snacks.
Det var for ekstremt, mente flere.
Omvendt forstod Karsten ikke, at ingen nogensinde havde kommenteret på dengang, han drak så meget vin eller købte brød og basser ved bageren hver weekend.
Rie og Karsten kunne mærke, at det gjorde en forskel, at de var sammen om deres nye vaner. Når de var hjemme, blev der ikke stillet spørgsmål ved, at kosten nu bestod af smør, bacon, æg og grøntsager fremfor brød og pasta.
De lavede madplanen sammen og kunne holde hinanden op på træning, når hverdagen blev presset.
Vægten blev ved med at gå ned, og muskelmassen gik op.
Da de nåede til 2018 – to år efter sommerferien i Bulgarien – havde Rie tabt sig 35 kilo, mens Karsten havde tabt sig 20 kilo.
Valget
Når Kolding-parret i dag kigger på de gamle feriebilleder, har de svært ved at sige, præcis hvornår de tog valget om at ændre livsstil.
Måske var det efter Bulgarien. Måske var det før. Faktum er, at det er et valg, de stadig løbende tager stilling til.
For nogle måneder siden valgte Rie at gå ned i tid på sit arbejde. Det har givet hende mere frihed til at træne om morgenen og holde ryggen stabil. Det var hun nødt til for at have det godt på sigt.
De fleste i vennekredsen har forstået og accepteret, at de spiser anderledes. Det, der har været sværest for mange at forstå, er, at parret også fravælger rødvin og øl i sociale sammenhænge.
Karsten og Rie lytter, når deres venner siger, at de savner at drikke et godt glas rødvin med dem. Men de vil ikke spise eller drikke noget for andres skyld – og de er ligeglade med, hvis nogen stadig synes, de er ekstreme.
- Det er jo et valg og et ansvar, vi har taget - og vi tvivler aldrig på, at det her er det rigtige for os. Om folk tager samme valg som os, det er helt op til dem, siger Karsten.
De er bevidste om, at det valg kræver, at de hele tiden planlægger og prioriterer. Ting som alkohol og sukker er ikke bandlyst, men de har en politik om, at det kun er tilladt, når det er planlagt i god tid.
Men hvorfor er det nødvendigt at gå så meget på kompromis?
- Jeg skal aldrig have det så dårligt igen, som jeg har haft det. Så hvis jeg kan holde min krop stærk og kun proppe gode ting ind, så vil jeg gerne prioritere det, siger Rie Nygaard og kigger på sin mand.
- Når man laver ændringer, skal de nogle gange være voldsomme. Så bliver man nødt til at tage det fulde spring fra en grøft til en anden og så finde tilbage på vejen senere. I dag kan jeg glæde mig i lang tid over, at jeg skal nyde en flaske rødvin. Førhen havde vi måske drukket tre flasker, før vi overhovedet satte os til bordet, tilføjer Karsten Johansen.
Begge er enige om, at de aldrig vil tilbage til det udgangspunkt, de havde før sommerferien i Bulgarien i 2016.
Hvorfor?
Svaret på det spørgsmål skal findes i et af de gamle familiefotos, der hænger i køkkenet i parcelhuset i Kolding. På billedet smiler både Rie og Karsten, men indeni var det en anden historie.
