TV der bevæger dig

Pas på buffeten: Din kantine gør dig tyk

Kantinemaden på danske arbejdspladser indeholder også usunde madvarer. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

1 af 4

Der er både kolde og lune retter. Der er også salat med feta, oliven og forskellige dressinger. Det ser sundt ud – men er det også det?

- De fleste tror, deres kantine er ret sund, men den er sjældent så sund, som kantinelederen tror. 

Sådan siger sundhedsgastronomen Janne Bagger fra Smagforsundhed.dk, der ofte tager ud og laver et kantinetjek for at se, om virksomhedernes kantiner er så sunde, som de ser ud til.

- Jeg kigger på de forskellige kategorier, der er i buffeten. Den kolde, den varme og den grønne del. Det kan godt være, at der er salat, men der er ofte også pålæg, der indeholder relativt meget fedt.

Hun arbejder blandt andet sammen med Falck Healthcare, der tilbyder kantinetjekket som en del af en undersøgelse af virksomhedernes generelle sundhedstilstand og de rammer, der bliver stiller for sundheden.

Forskel på kontorarbejde og fysisk arbejde

Her fortæller chefsygeplejerske Marie Louise Raben, at de laver kantinetjek, hvis medarbejderne klager over kantinen, eller virksomheden ønsker at servere sund mad.

- Her kommer vi ud og kigger på, om det er den rigtige mad til hver type arbejdsplads. Det er jo ikke ligegyldigt, om det er kontorfolk, der sidder stille, eller folk, der har hårdt fysisk arbejde.

Personer betegnes som stillesiddende, hvis de tager mindre end 5.000 skridt dagligt.

Test dig selv

Her kan du teste, om du spiser for meget, i forhold til hvor meget du arbejder:
http://altomkost.dk/test-dig-selv/madberegneren/

Selvom der er sund mad på buffeten, er det ikke en garanti for sunde medarbejdere, slår Marie Louise Raben fra Falck Healthcare fast.

- Mange glemmer, at hvis de spiser sovs og kartofler til frokost på arbejdet, så skal de nøjes med et stykke rugbrød til aftensmad. Mængden af kalorier på en dag skal helst ikke overstige kalorieforbruget - så har man spist et stort frokostmåltid, så er der ikke mange kalorier tilbage til aftensmaden, siger hun.

Medarbejderne skal med på råd

Det er svært at ændre vaner, og det gælder også medarbejdernes madvaner. Derfor foreslår Marie Louise Raben, at man tager små skridt, når man skal ændre frokostordningen.

- Det er vigtigt at tage medarbejderne med på råd og ikke komme med løftede pegefingre. Man kan godt snakke om, at der ikke behøver at være leverpostej hver dag, siger hun.

Der er god grund til at holde øje med sundheden på arbejdspladsen. Antallet af mennesker med diabetes er mere end fordoblet fra 2000-2016, oplyser Diabetesforeningen.

- Vi har jo taget rigtigt meget fysik ud af vores hverdag, og derfor skal vi også spise mindre, siger Marie Louise Raben.

Test din kantine

Brug dette skema til at undersøge, om din kantine er sund:
https://www.tvsyd.dk/files/media/2018/22/kantinetjekbuffet_1.pdf

Janne Bagger fra Smagforsundhed.dk prøver at få kantinemedarbejderne til at gå mere op i smag end sundhed alene.

- Hvis maden smager godt, vil medarbejderne gerne spise den, også selvom den er sund. Jeg prøver at få folk til at vælge kost, ud fra om de får god energi af maden. Det nytter jo ikke at spise en portion ribbensteg og så sætte sig ind foran computeren. Det giver ikke god energi, siger hun. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu